hej,

velkommen til VAERKSTED

kreativt kontorfællesskab i Århus, med en snert af New York og Amsterdam

VAERKSTED_scroll-ned-og-se-mere

VAERKSTED

En tidligere værkstedshal, ombygget til lyst og råt kontorfællesskab for bl.a. arkitekter, designere,
kunstere, fotografer, webudviklere, konsulenter.

Her er meet-packing-district-feeling indenfor, og gratis parkering udenfor. Dejlige mennesker med krøllede hoveder og åbne arme.
Her er højt til loftet, fede møbler, work-shop område, mødelokaler, spise-køkken, spændende kolleger…. og en campingvogn

Kaffen er sat over… (og den er med i huslejen, lissom rengøring, alarm, internet, mødelokaler, el-vand-varme, og alt det der)

VAERKSTED_kreativt-og-laekkert-kontorfaellesskab

KONTORET

I 15 år var der FDM test- og synshal i værkstedet på Karupvej 6 mellem Silkeborgvej og Søren Frichs Vej. Nu er bilerne, liftene og testudstyret skiftet ud med lækre kontormøbler og kreative arbejdszoner. Men det er fortsat et værksted med højt til loftet, hvor gode ideer, projekter og produkter bliver udklækket.

Idéen til VAERKSTED opstod i en gruppe kreative virksomheder inden for design, arkitektur, reklame, kunst og idéudvikling. Målet er et miljø, som fremmer nye, kreative ideer og projekter via samarbejde, sparring og netværk.

VAERKSTED kombinerer lækker indretning og råt værkstedslook på 380 nyrenoverede m 2. Lokalerne er højloftede, luftige og lyse – med store vinduespartier og ovenlys. I godt vejr åbner vi de store alu-rulleporte og lukker sol og luft ind i lokalerne.

Der er individuelle arbejdsstationer, lukket møderum, åbent, kreativt workshopareal, uformelt mødeareal samt modelværksted. I køkken/kantine kan der spises, hygges og grines uden at forstyrre.

VAERKSTED_kontorfaellesskab-med-wauw-effekt-og-kroellede-hoveder

STEMNINGEN

Her er lyst og rummeligt, med god plads omkring de store skriveborde og brede fællesarealer med workshopzoner og pauseområder som gør det muligt at veksle i løbet af dagen.

Vi er store fans af et godt grin og nyder at dele den gode historie eller den inspirerende oplevelse med hinanden (eller den trælse oplevelse, for den sags skyld),

og der er både fysisk og åndeligt rum til at udfolde sig her …men tag ikke fejl af os! Vi går ret meget op i vores arbejde, hver især, og tager håndværk og færdigheder og deadlines, meget seriøst.

morgenmad og inspirationsoplæg, ca hver 2 måned, for beboere og venner af huset

FÆLLESSKABET

Vi er pt 12 virksomheder der bor på VAERKSTED, og vi arbejder alle med kreative processer i det daglige, og vi har en forståelse for den måde at arbejde på.
Det er med til at give atmosfæren her på stedet, og det gør at vi alle føler os hjemme og får tilført inspiration af at være her. Her er højere til loftet end i et ordinært kontorfællesskab.

 

folk og firmaer

  • LUMO arkitekter
  • Virtual Manufacturing
  • L-P Herritage
  • Ulf Gaardsted – digital AD
  • KOS design
  • Partnermedia
  • Designer Louise Ballegaard Juul
  • Stuart Eve
  • Erik Nord Arkitekter
  • Chili Foto
  • Ellos Danmark
  • United Service
  • Laflor Productions

Vi er hinandens kolleger og deler både grin og tanker i det daglige, og udover ad’hoc fredagsøl så arrangerer vi et par gange om året åbent hus for venner og netværk, hvor VAERKSTED’shallen fyldes med musik og dejlige mennesker

 

clubVAERKSTED

Ca hver anden måned arrangerer vi morgenmøde med oplæg fra en ekstern kapacitet. Vi kalder det for clubVAERKSTED – der har været indlæg fra bla en fremtidsforsker, en ekspert i sociale medier og en ekspert i salg, vi har workshop om om personlig planlægning, og haft besøg af en SEO ekspert, og det er gratis at deltage.

Det tager ca 2 timer, og vi starter tidligt med morgenmad og mingling inden oplægget. Vi inviterer en fast skare i vores netværk og blandt vore venner, og det er en uformel måde at få inspiration på og samtidig knytte nye kontakter.

Hvis du kunne have lyst til at komme med næste gang, så tilmeld dig vores liste, eller kontakt Ulf Gaardsted på 6067 9097 / ulf@companyons.dk

tilmeld dig listen her:

VAERKSTED_kreativt-og-laekkert-kontorfaellesskab

ARRANGEMENTER

Vi afholder løbende arrangementer

om design, teknologi, kommunikation og iværksætteri

Der er ikke planlagt flere arrangementer i 2016.

VAERKSTED_Lyst-Lækkert-Luftigt

PRISER

er der mere du vil vide...?

FAKTA

Huset er ca 380 m2 stort, og består af hallen som rummer 14 arbejdspladser, og sidefløjen som rummer køkken, entré, toiletter, et kontor og vores mødelokale.

Vi er placeret lige på den anden side af Ringgaden på Karupvej 6 (men det hedder stadig 8000 C).

Det betyder at vi er lige udenfor myretuen og nemt kommer både ind og ud  af byen – og så skal vi ikke bekymre os om parkering – det er nemlig gratis lige udenfor døren.

Der går busser til og fra hver 10 minut det meste af dagen, og på cykel tager det 8 minutter ad Silkeborgvej, og 11 minutter ad Brabrandstien (det er bare pænere).

  • alarm
  • badefaciliteter
  • depotplads
  • døgn adgang
  • eget skilt
  • el, vand, varme
  • internet, trådløst
  • kaffe/the
  • lukkede kontorer
  • møblerede arb. pladser
  • mødelokale, 12 pers
  • parkering, gratis
  • pauseområde
  • print farve, A4 og A3*
  • print SH, A4 og A3*
  • rengøring
  • spiseområde
  • tågekanon
  • terrasse
  • the-køkken
  • vinduespudsning
  • workshop område
  • gratis adgang til arrangementer i huset
  • …og campingvogn

* print afregnes separat efter forbrug

kom forbi til en kop kaffe...

...eller send os en besked

vi glæder os til at høre fra dig

vent et øjeblik...

VAERKSTED er en del af Companyons som driver flere kontorfællesskaber i Århus.

VAERKSTED
Karupvej 6
8000
Århus C
6067 9097